torsdag den 26. juli 2012

Hvad spiser jeg? + Træning


 Hej mine søde. <3

I dag vil jeg lave et indlæg, hvori jeg primært snakker om, hvad jeg spiser i løbet af en ganske almindelig dag. Der er nemlig nogle af jer, der har spurgt efter det. Jeg kan jo godt lide at blogge/'prædike' sundhed hihi, så jeg kan godt forstå, i tænker "Jamen, hvad spiser DU?" Jeg vil også lige fortælle jer lidt om hvordan det foregår, når jeg træner. Jeg håber i godt gider at høre om det, ellers må i lige smide en kommentar og brokke jer, eller bare klikke væk ;-) 

Morgenmad!
Mit yndlingsmåltid, og også dagens vigtigste. Jeg er A-menneske, jeg og elsker morgener! Så jeg er altid oppe og rumstere rundt i køkkenet, inden min familie overhovedet har fået øjnene op, hihi. Det er utrolig vigtigt at spise morgenmad, fordi man lige har sovet, og man har brug for at sætte forbrændingen i gang. Ellers går du bare rundt med en krop, som er på standby,  om man så må sige.
Nå, men til morgenmad spiser jeg altså havregryn, mmm, her med banan og mandel. Så har jeg en skål ved siden af, som jeg fylder med 2-3 stykker frugt. Det varierer lidt, men et af stykkerne er altid grape - med mindre vi er løbet tør for den lækre frugt. Så har jeg et stort glas vand, hvilket faktisk er mit andet på dagen. Det første jeg gør, når jeg vågner er nemlig at.. (okay, det første jeg gør er at tjekke min mobil), men efter det, drikker jeg et kæmpe glas vand, hihi! Udover det drikker jeg gerne en kop chai-te, som er min yndlings-te. 
Efter træning laver jeg en proteinshake med økologisk Valleproteinpulver fra Urtekram og bær. Jeg foretrækker den, da den er ikke er fyldt med sukker, mærkelige smagsforstærkere, aromaer og andet gøjl som proteinpulver har det med at være.
Sådan er min træning:
Når jeg træner, tager jeg ned i Fitness centeret. Dette sker 5 gange om ugen ca., men jeg har også meget tid her i ferien, så tvivler på jeg har tid til så meget, når jeg først starter i skolen. Men jeg nyder det!

Cardio: Jeg træner i ca. 1 1/2 time hver gang. De første 20 minutter crosstrainer jeg.
Styrke: Derefter laver jeg ca. en times styrketræning. Det varierer fra dag til dag, om jeg fokuserer på over eller underkroppen, alt efter hvor jeg er øm, fra forrige træning, hihi. Så det er forskelligt om jeg træner arme eller ben/booty. Jeg bruger mest maskinerne og vægtene til det, men laver også gode gamle armbøjninger, når jeg træner arme. Det tager ca 30 minutter.
 De næste 20-30 minutter laver jeg mave+ryg, det gør jeg hver gang jeg træner. Jeg har et indlæg hvor jeg uddyber hvordan jeg træner mave, i kan tjekke det ud her.
Efter det slutter jeg af med 10 minutters crosstraining yderligt, fordi jeg efterhånden har fået pulsen lidt ned, og gerne vil forlade fitness centeret med sved på panden (jeg bader derhjemme). Desuden vil jeg gerne have 30 minutters cardio, men har ikke tålmodigheden til at stå der en hel halv time i træk, haha!
 Til allersidst laver jeg yoga/strækker ud i ca. et kvarter, og så skal jeg ellers bare hjem og have noget mad! :')

Frokost-tid! 
Til frokost er jeg blevet bedre til at spise mine grøntsager, hihi. Frugt har jeg altid kunnet køre ned, men gud, hvor jeg dog ikke gad de forbandede grøntsager. Men endelig har jeg fundet noget jeg kan lide! I dag spiste jeg noget røget laks (nam), med spinatsalat m. solsikkekerner. Så havde jeg også 3 minigulerodder (elsker dem!), og så stegte jeg nogle grøntsager fra en frossen grøntsagsmiks på panden i noget olivenolie. 
Drak et stort glas vand, og så en juice fra Mor & The Juice, som jeg kalder det. Min mor er et geni med sin juicepresser. Denne her var kiwi, æble og ingefær. Spiste og drak imens jeg så Gossip Girl :D
Snack
Jeg er ikke typen der holder mig til de tre store måltider jeg skal gerne have en lind strøm af mad hele dagen, for at være tilfreds. ;) Derfor er jeg stor fan af snacks, og det her var min snack i eftermiddags. Nogle jordbær, brombær, nødder og tørrede goji-bær. Goji-bær har jeg først lige 'opdaget' for nyligt, de er super gode!
Til aftensmad..
.. spiser jeg som regel bare, hvad min mor serverer hihi! I aften stod den på friske rødspættefilleter stegt i rugmel, salat m. avocado, champignon, tomat og squash og Sweet Potatoes/Yams. Sweet potatoes, er til jer der ikke ved det, en rodfrugt som minder lidt om kartofler i konsistensen. De kan med fordel erstatte almindelige kartofler, da de er rigere på proteiner og ikke har et ligeså højt indhold af stivelse. De smager dejligt, især når de er bagt i ovnen, så de bliver sprøde.

Det er, hvad menuen har stået på i dag. Udover det i ser, har jeg småspist, af frugter og nødder, da jeg bare har tullet rundt i huset med min lillebror og fætter, som er hjemme fra Thailand, været nede og træne, og solet mig på terassen. Weekenden er fuld af planer, så jeg har nydt en stille og rolig dag! 

Jeg siger på ingen måde. at det er det, her i skal spise, eller noget. Det, der fungerer for mig, fungerer jo ikke nødvendigvis for andre. Dette var blot et lille indblik, i hvordan kosten har set ud her i sommerferien for mig. Det bliver nok lidt anderledes når jeg skal begynde at gå i skole inden i byen, der har jeg jo ikke tid til at stå og kokkerer. Men så må jeg jo bare være kreativ! 

Kys kys, håber i nyder sommeren! <3

13 kommentarer:

  1. Hej Sandra!
    Jeg er vild med dine madbilleder, maden bliver bare så meget mere indbydende og lækkert, når der er gjort noget ud af det. Går selv meget op i at spise sundt og motionere ofte (helst hver dag), og jeg synes, dine indlæg om træning + kost er ret inspirerende. Har selv en blog med sunde opskrifter og lidt af hvert, kig forbi ;) Bliv endelig ved med at lave indlæg om sundhed! Knus mariebach.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Tusind tak hihi, er glad for du kan lide mine billeder af mad! Vil smutte over på din blog nu så, det lyder da spændene <3
      Kys og kram :D

      Slet
  2. Super fint indlæg! Jeg elsker dine indlæg om sundhed, da jeg selv forsøger at lave om på min kost og træning. Vil lige sige tak, fordi du har inspireret mig så meget allerede!
    Lige da jeg fandt din blog for første gang blev jeg fuldstændig opslugt af den, så jeg læste den helt hen til det første indlæg. Bagefter viste jeg den så til mine veninder og nu ved de alle sammen hvilken blog jeg snakker om, når jeg siger "hende den lyserøde." Jeg synes det er så fint at du elsker lyserød så meget, hvilket jeg også selv gør.
    Jeg kunne blive ved med at snakke om hvor dygtig(og ikke mindst køn) jeg synes du er, men jeg stopper her.
    Du skal bare vide at din blog er super god, jeg håber du bliver ved med det flotte arbejde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah hvor er du søøød, "hende den lyserøde" det kan jeg godt lide! Det fik lige et smil frem på min læbe. Tusind tak for al den ros, du aner ikke hvor glad det gør mig!

      Slet
  3. Hej Sandra.
    Først og fremmest elsker jeg dit navn og ville ønske at jeg ejede det, eller hvad man nu siger ;)
    Din blog inspirer mig super meget og jeg elsker virkelig at læse alle dine indlæg om sundhed, og jeg har selv en plan om at starte på den sunde linje efter ferien, eftersom jeg er en meget glad-for-is-og-sol person må det vente til efter..men du må endelig fortsætte det gode arbejde med de sunde indlæg!! :)
    knus Trine

    ps. du har gjort mig besat af lyserød, og den anden dag da jeg var i Ikea, gik jeg helt amok hver gang jeg så noget lyserødt!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine! Er glad for at høre, at min blog inspirerer dig, det er da fantastisk. <3
      Og jaaaa, det med det lyserøde er noget smitsomt noget ;) Ikea er et godt sted hihi!
      Kys og kram!

      Slet
  4. Hej Sandra.

    Fandt lige din fine blog ;o)
    Følger nu med fra Bloglovin.

    Du er også velkommen til at kigge forbi min Personlige Blog, http://Sabbywood.com

    Love & Light,
    Sabrina
    http://SabrinaJensen.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sabrina, tusind tak!
      Din blog er også god, kom til at tænke på, har du læst 'the secret'?
      Kys

      Slet
  5. Hej Sandra!

    Jeg fik inspiration fra din blog til at starte min egen, som jeg håber på bliver en succes. Fra i morgen af lægger jeg efter planen min første workout video ud af en helt ny sportsgren, jeg har udarbejdet. Fantastisk blog og imponerende, at du kan holde sådan nogle vaner her i ferien! Elsker at din blog er så personlig.

    Mvh Streetfitter.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Streetfitter!
      Hvor jeg glad for at høre, at jeg har kunnet inspirere, det er da fantastisk! Jeg vil rigtig gerne tjekke din blog ud, men kan ikke rigtig komme ind på den :( ?

      Slet
  6. Hej Sandra. Hvad er Cardio helt præcist???

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er konditionstræning :) hvor man får pulsen op som cykling, dans og løb

      Slet
  7. Det glas du har din mors hjemmelavet juice i hvor er det købt? :) leder efter noget i samme stil :)

    SvarSlet