søndag den 29. juli 2012

Mini room makeover


Hej mine søde!
For nogle dage siden var min mor og jeg et smut i IKEA, hvor jeg købte nogle nye fine ting, til mit værelse. Jeg har før lavet et indlæg om mit værelse, og at "nu var jeg endelig tilfreds"... men, jeg elsker virkelig at indrette og pynte, så nu synes jeg altså, det var tid til en mini make-over igen! Denne gang var jeg lidt mere inspireret af 'fransk' stil, og hvide, lyse ting, hvorimod jeg før har søgt hen mod mere skrigende pink ting, og leopardprint. Så jeg ville lige vise jer hvordan der ser ud nu!
Den største forandring er nok mit skab. Ifør havde jeg ingen skuffer på mit værelse, udover i skrivebordet. Dette gjorde at jeg opbevarede undertøj, nattøj osv. i mærkelige små kasser, og det er virkelig skønt, nu at have fået et skab med skuffeplads! Nu er mit tøj mere organiseret. Sweet!
Der er dejlig meget 'hængeplads' i skabet, og jeg foretrækker at hænge mit tøj(udover jeans), så det er perfekt!
Overfor mit skab har jeg mit tøjstativ, hvor jeg hænger mit hvide og pænere tøj.

Henover mit stativ har jeg fået en hylde, hvor jeg har nogle af mine yndlingssko stillet frem, og disse 3 dekorative æsker, som indeholder mine tørklæder, bælter, punge, clutches osv. 

Mit make-up bord. I baggrunden ses mine gamle gardiner.
De mørkeblå gardiner er nu erstattet af disse søde blonde-gardiner! Det har virkelig givet mere lys i værelset, hvilket er dejligt. :D
De her kasser er super til at opbevare alle de underlige ting, man har på sit værelse, som man ikke vil skille sige af med, men egentlig ikke hører hjemme nogle steder. ;)
Sengen har fået en lille makeover! Silkedynen er nu gemt væk under et sengetæppe. Det her er vintage, Laura Ashley, og jeg fik det foræret af min farfars kone. Synes det var super sødt - og unikt! Leopardpuderne er erstattet med nogle hvide, og i midten sidder mine 3 bamser.  JA, jeg har bamser.  ;) Marie, fra Aristocats, som jeg købte sidste år i DisneyWorld Florida. Nulle, min første build-a-bear jeg fik som barn, og Tiffany, en build-a-bear min kæreste og jeg lavede på vores årsdag, hihi :') 
Et lille indblik i, hvordan der ellers ser ud i krogene af mit værelse. 





Og til sidst en glad Sandra, som endelig fik værelset på plads, på trods af en del bøvl med at samle skabet! 

Det er bare nogle småting, jeg har ændret, men synes det har gjort en stor forskel, og bliver helt glad når jeg træder ind på værelset, hihi! Håber virkelig i nyder ferien! <3

Kys og kram fra mig. <3

torsdag den 26. juli 2012

Hvad spiser jeg? + Træning


 Hej mine søde. <3

I dag vil jeg lave et indlæg, hvori jeg primært snakker om, hvad jeg spiser i løbet af en ganske almindelig dag. Der er nemlig nogle af jer, der har spurgt efter det. Jeg kan jo godt lide at blogge/'prædike' sundhed hihi, så jeg kan godt forstå, i tænker "Jamen, hvad spiser DU?" Jeg vil også lige fortælle jer lidt om hvordan det foregår, når jeg træner. Jeg håber i godt gider at høre om det, ellers må i lige smide en kommentar og brokke jer, eller bare klikke væk ;-) 

Morgenmad!
Mit yndlingsmåltid, og også dagens vigtigste. Jeg er A-menneske, jeg og elsker morgener! Så jeg er altid oppe og rumstere rundt i køkkenet, inden min familie overhovedet har fået øjnene op, hihi. Det er utrolig vigtigt at spise morgenmad, fordi man lige har sovet, og man har brug for at sætte forbrændingen i gang. Ellers går du bare rundt med en krop, som er på standby,  om man så må sige.
Nå, men til morgenmad spiser jeg altså havregryn, mmm, her med banan og mandel. Så har jeg en skål ved siden af, som jeg fylder med 2-3 stykker frugt. Det varierer lidt, men et af stykkerne er altid grape - med mindre vi er løbet tør for den lækre frugt. Så har jeg et stort glas vand, hvilket faktisk er mit andet på dagen. Det første jeg gør, når jeg vågner er nemlig at.. (okay, det første jeg gør er at tjekke min mobil), men efter det, drikker jeg et kæmpe glas vand, hihi! Udover det drikker jeg gerne en kop chai-te, som er min yndlings-te. 
Efter træning laver jeg en proteinshake med økologisk Valleproteinpulver fra Urtekram og bær. Jeg foretrækker den, da den er ikke er fyldt med sukker, mærkelige smagsforstærkere, aromaer og andet gøjl som proteinpulver har det med at være.
Sådan er min træning:
Når jeg træner, tager jeg ned i Fitness centeret. Dette sker 5 gange om ugen ca., men jeg har også meget tid her i ferien, så tvivler på jeg har tid til så meget, når jeg først starter i skolen. Men jeg nyder det!

Cardio: Jeg træner i ca. 1 1/2 time hver gang. De første 20 minutter crosstrainer jeg.
Styrke: Derefter laver jeg ca. en times styrketræning. Det varierer fra dag til dag, om jeg fokuserer på over eller underkroppen, alt efter hvor jeg er øm, fra forrige træning, hihi. Så det er forskelligt om jeg træner arme eller ben/booty. Jeg bruger mest maskinerne og vægtene til det, men laver også gode gamle armbøjninger, når jeg træner arme. Det tager ca 30 minutter.
 De næste 20-30 minutter laver jeg mave+ryg, det gør jeg hver gang jeg træner. Jeg har et indlæg hvor jeg uddyber hvordan jeg træner mave, i kan tjekke det ud her.
Efter det slutter jeg af med 10 minutters crosstraining yderligt, fordi jeg efterhånden har fået pulsen lidt ned, og gerne vil forlade fitness centeret med sved på panden (jeg bader derhjemme). Desuden vil jeg gerne have 30 minutters cardio, men har ikke tålmodigheden til at stå der en hel halv time i træk, haha!
 Til allersidst laver jeg yoga/strækker ud i ca. et kvarter, og så skal jeg ellers bare hjem og have noget mad! :')

Frokost-tid! 
Til frokost er jeg blevet bedre til at spise mine grøntsager, hihi. Frugt har jeg altid kunnet køre ned, men gud, hvor jeg dog ikke gad de forbandede grøntsager. Men endelig har jeg fundet noget jeg kan lide! I dag spiste jeg noget røget laks (nam), med spinatsalat m. solsikkekerner. Så havde jeg også 3 minigulerodder (elsker dem!), og så stegte jeg nogle grøntsager fra en frossen grøntsagsmiks på panden i noget olivenolie. 
Drak et stort glas vand, og så en juice fra Mor & The Juice, som jeg kalder det. Min mor er et geni med sin juicepresser. Denne her var kiwi, æble og ingefær. Spiste og drak imens jeg så Gossip Girl :D
Snack
Jeg er ikke typen der holder mig til de tre store måltider jeg skal gerne have en lind strøm af mad hele dagen, for at være tilfreds. ;) Derfor er jeg stor fan af snacks, og det her var min snack i eftermiddags. Nogle jordbær, brombær, nødder og tørrede goji-bær. Goji-bær har jeg først lige 'opdaget' for nyligt, de er super gode!
Til aftensmad..
.. spiser jeg som regel bare, hvad min mor serverer hihi! I aften stod den på friske rødspættefilleter stegt i rugmel, salat m. avocado, champignon, tomat og squash og Sweet Potatoes/Yams. Sweet potatoes, er til jer der ikke ved det, en rodfrugt som minder lidt om kartofler i konsistensen. De kan med fordel erstatte almindelige kartofler, da de er rigere på proteiner og ikke har et ligeså højt indhold af stivelse. De smager dejligt, især når de er bagt i ovnen, så de bliver sprøde.

Det er, hvad menuen har stået på i dag. Udover det i ser, har jeg småspist, af frugter og nødder, da jeg bare har tullet rundt i huset med min lillebror og fætter, som er hjemme fra Thailand, været nede og træne, og solet mig på terassen. Weekenden er fuld af planer, så jeg har nydt en stille og rolig dag! 

Jeg siger på ingen måde. at det er det, her i skal spise, eller noget. Det, der fungerer for mig, fungerer jo ikke nødvendigvis for andre. Dette var blot et lille indblik, i hvordan kosten har set ud her i sommerferien for mig. Det bliver nok lidt anderledes når jeg skal begynde at gå i skole inden i byen, der har jeg jo ikke tid til at stå og kokkerer. Men så må jeg jo bare være kreativ! 

Kys kys, håber i nyder sommeren! <3

onsdag den 18. juli 2012

España baby! (Del 2)


Hola!
Jeg er nu kommet hjem fra Jylland, og er godt træt.. har bowlet, kørt i gocart (det lykkedes mig faktisk at køre galt på den, hahah, bare rolig ingen kom til skade), og spillet lasertag derovre, hvilket ikke var hvad jeg forventede, at skulle lave da jeg tog over for at besøge mine bedsteforældre, men der var godt nok gang i den hihi! Men vil lige smide resten af billederne fra Spanien ind :*

Gåtur langs havnen efter vi havde været ude at spise, i min nye kjole fra ZARA. 

smiler i aftensolen <3

min smukke mor og jeg på en dejlig restaurant <3

Jeg fik crepe m. laks & caviar.. me gusta <3
Morgenmad på terrassen, der var så meget skøn frugt i Spanien, og det kostede ingenting i forhold til herhjemme!
På shopping i Alicante.
Trøje fra ZARA, kunne ikke stå få alle de fine detaljer.
Trøje fra Massimo Dutti, så fin og blød!
(50 euro)
Stropløs kort kjole fra ZARA.
(35 euro)
Regner med at hoppe i denne her lille sag til introfester osv., når jeg starter på handelsskole :')


Helt klart min yndlingsting fra denne tur! Trench-coat fra Juicy Couture, fra vinterkollektionen.
Jeg købte mig en trenchcoat fra H&M tilbage i Februar, og jeg boede nærmest i den. Desværre blev bæltet til den væk i en god brandert til min søde veninde Nellie's konfirmation.. og er altså aldrig dukket op igen. Så da jeg så denne her stod der bare 'Sandra' skrevet på den, hihi! Den er tidløs, og er sikker på jeg bliver glad for den læænge!

Og så kender jeg én, der vil sætte pris på, at jeg har fået mig en ny jakke i 'blotter'-stil, hihi ;)
Jeg har simpelthen SÅ svært ved at finde jeans der sidder ordenligt, jeg prøver altid 100.000 når jeg er ude at shoppe, men kommer kun hjem med et par cirka hver halve år! Så da de her fra Zara passede, skulle de selvfølgelige med hjem i kufferten.. mener de kun kostede 30 euro, hvilket er billigt!
'I'm a freak for sexy lingerie!' som Usher siger <3 (jeg er besat af usher for tiden, fyi)
Gik helt amok i undertøj denne gang, men de her trusser er mine yndlings (H&M i Spanien havde et meget lækrere udvalg end herhjemme synes jeg faktisk)
Håber ikke i bliver stødt af synet af trusser, det kan vel ikke komme som en overraskelse at jeg har sådan nogle på..;)  



Tre par søde ballerinaer fra 'Sfera' blev det til denne gang, de var på halv pris (8 euro, LOL!) <3
Samlede et par flasker af mine yndlingsting fra AUSSIE op fra den lokale drugstore, de er simpelthen så overpriced herhjemme i forhold til i udlandet! Problemet var bare at jeg næsten ikke havde mere plads denne gang, så nøjedes med to (da jeg var i london havde jeg intet mindre end 9 flasker med hjem, hihi!)
Så var det tid til at pakke kufferten :'(
 Jeg er uhyggeligt organiseret, så det var ikke et problem hihi ;)
I den gamle bydel af Altea fandt vi på vores sidste dag, en skøn lille dessert-restaurant, og da jeg fik øje på disse makroner, skulle jeg selvfølgelige lige leje parisienne i Spanien haha..
(Det var nok meget godt vi først opdagede det her til sidst <3)



Så gik turen hjemad klokken 3 om morgenen denne gang (!!) Morgenmad stod på Chai Te og frugt boks fra starbucks, jeg skulle ikke nyde noget af den der flymad, hihi :*




Var lige et smut i tax-free shoppen i lufthavnen, og kunne ikke modstå fristelsen af den her parfume fra Burberry.
Har kigget på den siden mit yndlings girl-crush Rosie Huntington-Whitely blev kampagnemodel for parfumen, og da jeg så duftede den var jeg solgt. Det er 100 år siden jeg har købt en ny parfume, så jeg fik overtalt mig selv, til at den altså skulle være min :*
Det var så afslutningen på min tur til Spanien, den har virkelig været skøn. Føler mig heldig, at jeg har muligheden for at rejse med min skønne familie! Det er virkelig noget jeg sætter pris på, men det er nu også godt at være hjemme igen. :*
Nu mangler jeg bare at min søde kæreste kommer hjem fra sin USA-tur.... <3

Kæmpe kys fra mig!

søndag den 15. juli 2012

España baby! (del 1)


Klokken 3 i morges tog jeg afsted fra Altea Hills området og ind til Alicante, hoppede ombord på et fly, og susede ellers afsted mod Løkken, for at besøge min søde farfar og hans kone Anne-lise. Det blæser lidt her, og der er en rimelig temperaturforskel i forhold til Spanien, men solen står højt og Anne-lise har lavet rabarbergrød - og så er her wi-fi ;) 

Så jeg tænkte at jeg ville benytte lejligheden, til at fortælle jer lidt om min skønne tur til Spanien, nu hvor jeg ikke har haft så meget mulighed, som jeg oprindeligt troede, for at opdatere undervejs. Jeg vil gøre det i to indlæg, ellers bliver det lidt for langt og uoverskueligt! <3

Vi ankom Søndag eftermiddag, og jeg blev mødt af dette syn da jeg kiggede ud i haven for første gang. 
En paradis-lignende have! Vi deler denne pool med de omkringliggende huse, men vi havde den stort set for os selv. 
Der var ganske frodigt i Altea Hills, men det er nok fordi der bliver vandet, der var nemlig
knas-tørt når man sådan kørte og kiggede ud af vinduet på de større veje. Men dejlig varmt!
Vi har en super hyggelig spisestue, men spiste på terrassen for det meste! Alt andet ville da også være en skam, men jeg kunne nu godt tænke mig, at tage den lysekrone dér med hjem..
Da vi ankom, syntes jeg at mit værelse manglede lidt personlighed (med det mener jeg noget i farven lyserød..), så stilte/hængte mine ting over det hele, så jeg kunne føle mig lidt mere hjemme. 
En skøn gå-tur langs vandet i Altea inden vi tog ned på havnen og spiste.
Byen set oppefra <3
Vi fik udforsket både Altea, Bendidorm (lyder som bændelorm når man udtaler det heheh..) og Alicante med vores bedste ven GPS'en Birgitte (selvom den på random tidspunkter insisterer på at vi skal 'foretage en U-vending') hihi!
De spiser så sent om aftenen i Spanien, så der var liiige tid til lidt hygge-shopping inden vi satte os til bords ;)
Vi fandt en lækker restaurant 'Oustau', som var fransk og blev betjent af en herlig frisk mand der snakkede en karismatisk blanding af engelsk, fransk og spansk! Maden var fantastisk, men jeg opdagede at jeg havde tabt min ene guld julie-sandlau ørering :( (se den jeg har på sammen med den orange kjole på forrige billede) øv-bøv, vi fandt den aldrig!
Billede af min forret - tun tatar m. avocadobund, mango og kokos-sauce. Seriøst.. nam!
Til hovedret fik jeg noget laks, og det er jo altid lækkert.

Tog mig en ren luksus-dag. Det lykkedes mig at finde et Fitness-center, som jeg slæbte hele familien med i, og det var skønt! Kom derned 3 gange i den uge vi var afsted, ikke så meget som jeg plejer (5 gange), men jeg var vel på ferie :-* Men efter fitness tog jeg mig et langt karbad med masser af bobler!
Bagefter tog jeg det nye ELLE under armen og smuttede ned til poolen resten af dagen <3 Så bliver det næsten ikke bedre :*
..Og sluttede dagen af med et glas Cava på terrassen i aftensolen, og hjemmelavede grøntsags-quesedillas (vi blev hjemme en aften, i stedet for at gå ud <3)
Det er nu en kær lillebror jeg har mig, synes i ikke?
Næste dag tog vi ind til Stranden i Alicante, stort smil fra miig!
Fik en god kulør, men blev solskoldet lige midt i kavalergangen! ØV altså, hvor kikset.. (i kan nok godt se det lidt på billedet)
Swagger rimelig hårdt med lillebror på stranden!

Mht. læsning fik jeg læst den første Harry Potter bog (igen ja) og gik igang med den anden. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at læse både "Insurgent" og "Sweet Little Lies" også, men følte Insurgent var for dystert, og Sweet Little Lies var for ja... drama, reality-tv, pigefnidder agtigt til mit humør, så jeg vendte tilbage til gode gamle Harry <3

Det har var faktisk min første Harry Potter bog, som jeg fik da jeg lige var flyttet til England! 1'eren havde jeg nemlig kun på lydbog til at starte med (det var sådan jeg blev hooked på Harry Potter, min barndomsveninde Caroline forærede mig den i 7 års fødselsdagsgave, jeg husker det så tydeligt!)
Vi fandt den gamle bydel af Altea efter at være blevet henvist af en ung pige, der arbejdede i en trendy lille butik -  'Soho'. Hun var meget sød og snaksaglig, og fortalte os blandt andet, at det faktisk var en dansker, der ejede butikken! Skægt ikke, at den ENE trendy butik var ejet af en dansker? Hihi! Nå, men hun fortalte os om den her gamle bydel, med fantastisk mad og stemning, så vi gik selvfølgelige på opdagelse. Og vi kom til trapperne. Og de fortsatte. Og fortsatte. Og vejen snoede sig. Og der var flere trapper.. Jeg siger jer, det var bedre end at bruge step-maskinen i fitness-centeret, er du så færdig....
Her ses jeg så ligeså glad på trapperne, inden jeg opdagede hvor mange der var!
Men da vi så kom til toppen..  gud hvor var der fint! Der var små hyggelige sidegader over det hele, pyntet op med blomster, musik, og fine små restauranter! Der var også et lidt større torv ud for en kirke, hvor man kunne få drinks, og små søde boder. De solgte ikke det sædvanlige turist-crap med blinkende lys og andre tvivlsomme ting, men havde i stedet fine små håndmalede og håndlavede smykker og lædervarer. Jeg følte virkelig, at vi havde fundet byens "hemmelighed" om man så må sige, for der var simpelthen en stemning uden lige, og jeg har aldrig set noget lignende.

I min familie er vi nemlig ikke de mest kulturelle når vi rejser, haha! Ikke noget med museer eller kirker, vi skal bare have noget shopping, nogle lækre restauranter, en lounge bar og en pool og så kører vi, så jeg har aldrig set noget der kunne sammenlignes med dette.

En piña colada var der lige tid til inden vi tog på restaurant, og nu skal i bare høre..
Vi tog hen på en restaurant pigen i 'Soho' havde anbefalet. Vi blev mødt af den uden tvivl mest spændene kvinde jeg i mit liv har mødt.. Hun var lige ved at sætte bordene ud, og forklarede os med et kæmpe smil at hun var forsinket,  at hun var lidt bagud, fordi hun lige havde været nede på havnen efter frisk fisk.

Der var ingen menukort, hun hørte os bare ad hvad vi kunne lide at spise, og allerede dér stolede vi bare på hende 100% og sagde 'Du laver bare hvad du vil!'. Herefter diskede hun op med at hav af lækre retter tilpasset til os, som jeg desværre ikke fik fotograferet (havde meget travlt med at snakke med hende og spise maden!) Undervejs fortalte hun os om hvordan hun selv groede grøntsagerne i sin have, og kun ville servere den allerbedste og mest friske mad, og derfor havde hun kun 3 borde i restauranten, så hun virkelig kunne koncentrere sig om sine kunder. Alt maden var SÅ delikat, og man kunne bare mærke at hun virkelig havde en passion, og at det ikke var for at tjene penge.

Vi spiste og snakkede i flere timer, og vi fik hele hendes livshistorie, og snakkede også med hendes datter som serverede. Kvinden hed Santos(betyder lykkens gudinde), hun var af Indisk oprindelse, men født i Sydafrika og havde gået på universitet i England. Nu boede hun i Spanien hvor hun ejede en marmorfabrik, var mor, og om aftenen havde hun så denne her lille 'hobby', som var hendes restaurant. Nå ja, så nemt er det jo.. .Hold da op hvor var hun bare spændene og inspirerende! Hun er en af de der mennesker, som man bare kan høre på i flere timer.. hun havde ihvertfald levet livet og gjorde det stadigvæk. Vi gik derfra med kæmpe kys og kram på ægte spansk manér fra både mor og datter, og jeg håber virkelig at jeg kommer derned igen! Det var en fortryllende aften, jeg aldrig vil glemme.


Nå, undskyld den meget lange forklaring om Santos og hendes restaurant, men det har virkelig gjort indtryk på mig, så ville lige dele det med jer! Det er fantastisk når man møder nye spændene mennesker.

I næste indlæg vil jeg blogge om noget meget, meget, meget vigtigt og dybsindigt. Nemlig shopping, haha ;) Og selvfølgelige også andre ting, men jeg vil jo ikke afsløre det hele på én gang vel? :-*
Ej, jeg regner med at få det næste indlæg op inden så længe, jeg har savnet bloggen så meget!

KÆMPE KYS <3