fredag den 10. august 2012

Back 2 School: Fashion & Organization


Hej Bloggen!
I dag har jeg endnu et  'back 2 school' indlæg hihi <3
Jeg har lavet lidt Back 2 School shopping på det sidste, både i tøj og organizations afdelingen. 

Vi starter med det sjoveste, som er tøj, hihi! Jeg har sammensat nogle outfits, som jeg garanti vil rende rundt i her i starten af skoleåret. Jeg har lige ryddet ud i skabet, så alt er i den skønneste orden! Det vil jeg faktisk råde jer til at gøre, hvis i keder jer en dag - ryd ud i skabet og sammensæt nogle nye outfits, det er ligesom at få helt nyt tøj! Supplér med lidt shopping hvis du har lyst(og penge..), det er altid lækkert med lidt nyt op til skolestart. 

Outfit 1: All business
Jeg faldt over disse vildt fede højtaljede leggings/bukser i Zara i mandags, og da jeg så prøvede dem, var jeg solgt! De er super dejlige, jeg elsker dem allerede hihi. De er lidt anerledes, så en enkel hvid trøje er nok synes jeg. Toppede det af med Chanel-inspirerede ballerinaer for et elegant udtryk, trés chic!
Trøje H&M, 70 kr.  Bukser/Leggings Zara, 199 kr. Ballerinaer Pieces, kan ikke huske prisen (de er gamle) 


Outfit 2: Sweet 

Denne delikate top fra Day er ny. Jeg er helt vild med blonder og romantisk stil, hvilket afspejler sig her, hihi.
Top Day Birger et Mikkelsen 300 kr. Cardigan H&M 170 kr. Leggings Aner det ikke 
Outfit 3: Business in the front, party in the back
Denne her trøje fra Zara ligner en ganske almindelig striktrøje forfra, men bagpå er hele ryggen i chiffon. Desuden er der et bånd,  der når det bindes, fremhæves taljen på en flot måde, og giver det hele et figursyet udtryk. Det er lidt svært at se på billedet her, men tag mit ord for det, hihi!
Som i kan se elsker jeg ballerinasko, de eneste typer sko jeg går i er faktisk også ballerinaer eller støvler (eller stiletter til fest). Jeg er ikke en sneakers type, jeg synes bare ikke de klæder min fod! :(
Trøje Zara 299 kr. Bukser Zara 299 kr. Ballerinaer H&M 79 kr. 

Outfit 4: Casual Cool
Til de afslappede dage!
Trøje Zara 499 kr. Bukser Zara 499 kr.
Jeg ved ikke om i kan fornemme at jeg er glad for Zara? ;)
Velsiddende og lækkert undertøj, gør at man altid føler sig veltilpas! I hvert fald for mig, hihi :*
En klassisk, velsiddende t-shirt er et altid et hit, og god til de dage hvor man bare ikke har noget at tage på!
SNOB 299,-

I H&M har de lige nu alle disse bedårende øreringe, til kun 39 kroner! Jeg elsker dem alle, og de er alle så klassiske at de næsten passer til hvad som helst.

Nu til organizations delen! Jeg havde bestilt en kalender/lektiebog, men den er ikke ankommet endnu :( Havde ellers tænkt jer at vise hvordan jeg holder styr på lektier, aftaler mm., men det må blive en anden god gang (hvis i ellers gider se det!)
Dog har jeg et par andre småting, jeg bruger i forbindelse med skolen, jeg lige ville dele med jer <3
Jeg skriver ikke med blyant, kun i matematik, hvor jeg bruger stiftblyant. Det er meget sjovere at skrive m. kuglepen fine farver synes jeg (ved godt det lyder nedern, men jeg sværger det gjorde det sjovere at tage notater i historie), og så kan man også bedre holde styr på ens notater, ved at udvikle et lille system. Fx. Årstal i lyserødt, eller lignende. Nu har jeg ikke et system endnu, da jeg skal starte et helt nyt sted.  
Sticky Notes! Jeg bruger dem overalt, i min lektiebog, i mine tekstbøger, til at holde styr på notater, til at sætte på computeren hvis jeg skal huske noget.. De er bare smarte! 
Notesbøger i fine farver, til de forskellige fag. Er lidt uvis på om hvorvidt man får udleveret hæfter, men uanset hvad, kan jeg godt lide at have nogle gode nogle!
Det er godt at have en mappe som denne med inddelings rum, til at smide alle de løsark (som jeg altid smider væk ellers), man får udleveret i de forskellige fag, ned i. Så kan man altid organisere det senere!
Jeg har også købt en masse ringbind, stiftblyanter, viskelædre mm. men så spændene synes jeg nu ikke det var, hihi ;) Jeg har bestilt fra Lomax, via. min fars arbejde.
Det var hvad jeg havde om organisation og tøj, for nu! Nu er der ikke længe til skolestart, jeg starter på mandag. Hvornår starter i?
Jeg nyder det sidste af ferien i fulde drag. Jeg er lige kommet hjem fra en romantisk 'weekend'(som ikke lå i weekenden lol) med min kæreste. Vi havde lejet et hotelværelse torsdag-fredag inde i byen. Vi var ude og spise lækker sushi, shoppe lidt, og se på alt hvad der skete inde i byen. Der er jo gang i den, her i modeugen, og gratis mad og drikkelse over det hele, haha! Efter det tog vi hjem til hotellet hvor vi slappede af og nød hinandens selskab. <3

Kys og kram fra mig! <3

onsdag den 8. august 2012

Back 2 School: Lækker madpakke!


Hej bloggen<3

Jeg tror godt, at vi alle kan blive enige om, at der ikke er noget synderligt sexet ved en madpakke, haha!
Men hvis man tager et par minutter til liige at få lavet noget ordenligt, aftenen inden man tager i skole, kan det gøre en kæmpe forskel.
Jeg ved nemlig fra mig selv, at jeg sagtens har kunnet finde på at bare smide min madpakke ud, hvis det ikke var noget, jeg havde lyst til, og så bare gå rundt og være sulten. Ellers endte jeg med at smutte over i kantinen og købte et sørgeligt pølsehorn. Ingen af de muligheder er særlig sunde, så jeg kommer her med lidt madinspiration, der forhåbentligt kan hjælpe med at undgå den situation, i forbindelse med skolestarten lige om hjørnet! 

Til madøret: Pizza + Nøddemix m. chokolade
Til jer derude der får en sukkercraving midt på dagen. Pizza, nøddemix, 3 skoleagurker og et pink lady æble. 

'Flad-mave'-pizza
I stedet for at proppe dig med en pizza fra det lokale pizzaria, som oftest efterlader en med en ulækker og oppustet følelse, så prøv i stedet at lave din egen.
En fuldkornstortilla fungerer fint som bund, og byt pepperonien ud med kalkun-bacon, som kun har 6% fedt! Det kan typisk findes sammen med almindelig bacon, i Irma, Superbest mm.
 Jeg har valgt at komme grønne bønner og brocolli på min, men peberfrugt, champignon, tomat, oliven osv. kunne også være lækkert! Køleskabet var bare ved at være lidt tomt, hihi.
Den tager ikke mange sekunder at smække sammen, og så skal den bare have 10-15 minutter i ovnen på 175 grader.
Bagefter kan du skære den ud, så den passer i din madkasse, eller pakke stykkerne ind i sølvpapir.

Nøddemix m. chokolade

Få styr på sukkertræningen med det naturlige frugtsukker fra de tørrede frugter/bær, og den mørke chokolade, og hold dig mæt med lækre nødder!  Lav din egen hjemmelavede 'trail-mix'.
Bran-flakes smager godt, og er rige på fibre som holder dig mæt. Smid en lille håndfuld ned i blandingen!
Udover det har jeg også brugt cashewnødder, og hasselnødder. Andre nødder kunne være peanuts, mandler, pistachie mm.
Tørrede bær/frugter er et godt alternativ til Haribo;) Her har jeg brugt goji-bær og tørrede æbletern, fra Urtekram. Mine favoritter indebærer også tørrede abrikoser, mango og tranebær.
Tilsidst kan du knække noget mørk chokolade i små stykker, og blande det hele sammen. Mmm... <3
Til 'dipperen': Rugbrødssticks m. hummus + pastasalat
Her har jeg lavet en pastasalat m. grov pasta, brocolli & peberfrugt. Kom gerne andre grøntsager i!
Gulerodsstænger, sukkerærter og ristede rugbrødsstænger er lækre at dyppe i lidt hummus, eller din yndlings-dip eller dressing (for eksempel Miso Dip fra Sticks'n'Sushi, som man kan købe med hjem!) Det er ihvertfald mere spændene end en klassisk rugbrødsmad, hvis i spørger mig ;)

Spar tid: Imens du koger pastaerne, kan du skære grøntsagerne og riste rugbrødet. 

Til smoothie-elskeren: Kyllingewraps + smoothie 
En grov wrap m. kylling og grøntsager ligger en god bund! Innocent laver nogle geniale smoothies, godt nok til 'Kids', men whatever.. ;) Bær og sukkerærter ved siden af giver dig noget at tygge på, og en portion mandler hjælper på koncentrationen og mætheden. 

Kyllinge-wrap
Det tager ikke lang tid at lave en wrap! Vælg dine yndlingsgrøntsager og et magert pålæg, som kylling eller kalkun. Et alternativ kunne også være røget laks eller parmaskinke. Glem ikke salaten! Det er en god måde at snige det grønne ind, uden man bemærker det ;) Min favorit er spinat.
Sæt en elastik omkring din wrap, hvis du som jeg, ikke kan spise sådan én uden at få mad ud over det hele..


Til snack-elskere: Salat og snacks 
Hvis du som jeg elsker ting i ministørrelse, er det her lige noget for dig!
En salat i en plastholder er en god idé til madpakken.
Salat er lækkert og sundt, men mætter ikke så meget! Derfor har jeg ved siden af kommet 3 af mine sunde yndlings-snacks i beholdere, og vedlagt en banan for at få noget mere i mavsen. Det går jo ikke man sidder dér og er sulten i matematik-timen..

I min salat har jeg brugt spinat, jordbær, cashewnødder og squash. Hvad jeg bruger, afhænger sådan set af hvad der er i køleskabet, så sommetider får jeg nogle alternative kombinationer, hihi.
Som 'snack' har jeg nøddemix, tørrede æbletern, og tørrede mango-chips. Til måltider kan jeg godt lide at spise mange små ting, i stedet for én stor portion af kun én ting! 

De små beholdere og plastbokse, har jeg fundet helt tilfældigt i Kvickly og i Netto. Så hold øjnene åbne hvis du er ude og handle med moar!
Den rumindelte madkasse har vi haft lææænge, men jeg har fundet nogle alternativer til jer. 
http://helsebarn.dk/madkasser-74/madboks-groen-1453.html
http://www.funky-living.com/product.asp?product=100

Jeg vil gerne lige sige, at jeg ikke er 'sundhedsekspert' eller noget. Jeg er bare en ung pige, der prøver at leve så sundt som muligt, og det her er nogle idéer jeg er kommet på. :)
 Desuden siger jeg ikke, at i skal spise lige præcis det her, eller noget hihi, og i kan også sagtens lave portionerne større, variere og tilpasse dem som i nu ønsker. 


Jeg håber i har fået lidt mad-inspiration til det nye skoleår nu, det har jeg i hvert fald! 

Sunde kys og kram fra mig! xoxo


søndag den 5. august 2012

Back too school?



Hej bloggen <3
Jeg sidder lige nu med en masse tanker! Der er kun lidt over en uge, til at jeg skal starte på handelsskolen. Jeg skal et sted hen, hvor jeg kun kender én! Det bliver en kæmpe omvæltning i mit liv.... og jeg er SÅ spændt!
Jeg glæder mig virkelig til at møde nogle nye mennesker, og lære noget nyt. Jeg har længe været træt af alle de naturfaglige fag i folkeskolen, da jeg sådan set altid har vidst jeg skulle i en anden retning, og jeg kan slet ikke vente med at få fysik udskiftet med afsætning ;) 

Men jeg kom til at tænke på, om jeg ikke skulle lave sådan en 'Back too school' agtig serie af indlæg, her op til skolestart. Jeg tænker på at lave nogle sunde idéer til frokoster/madpakker/snacks, finde nogle outfits, og måske også noget med organization af kalendre/lektiebøger eller skoletasker. Jeg er en ordensfreak (i samme kaliber som Monica fra Venner), og jeg elsker at farvekoordinere ting og sætte post-its over det hele. Wow. Jeg er jo slet ikke nedern, hva? Ej, men det er altså en fordel at være organiseret mht. skolearbejde osv, så jeg ville lige høre jer ad om 2 ting...


1. Hvad skal i efter 9?
2. Er det noget i kunne være interesserede i at jeg bloggede om, her den kommende uge? 


Kys og kram! <3


torsdag den 2. august 2012

Hår & Make-up?



Hej verden!
Det her bliver nok et lidt tøset indlæg ;) 
I dag vil jeg lave et indlæg, om hvordan jeg sætter mit hår og ligger make-up, sådan på en ganske almindelig dag. Jeg har fået en del spørgsmål om det, og håber på at det her indlæg besvarer dem alle! Ellers må i jo bare spørge løs! <3
Min øjen-makeup.
Jeg starter med min øjenmakeup <3
Jeg foretrækker at bruge neutrale farver, med en smule shine, og de her 3 små fætre fra MAC er mine 'go-to'.
Når jeg lægger øjenskygge bruger jeg 3 farver.
1 - en base farve, som anvendes på hele øjenlåget.
2- en lys highlighter til øjenkrogen og lige under brynet.
3 - en mørkere farve til langs globelinjen, som giver øjet mere dybde.
Her er min base farve "All That Glitters" (længst oppe), min highlighter "Vanilla", og mine mørke farve "Brown Down". 

Jeg bruger 3 børster til øjenskygge.
En flad (længst til venstre), bruger jeg til at fordele base-farven henover hele øjenlåget.
 En rund 'fluffy' børste (i midten, MAC 224), bruger jeg til at lægge den mørke farve langs globelinjen - den 'knogle' du kan mærke henover øjenlåget. Det påføres i små cirkelbevægelser, hvor man arbejder farven ind langs globelinje, og følger ens øje naturlige form. Det er sådan man opnår et 'faded' look, fra lys til mørk.
 Den lille eyelinerbørste (fra Jane Iredale) bruger jeg til at lægge den samme mørke farve langs øjenvippekanten.
 Highlight farven påfører jeg bare forsigtigt med en finger, i øjenkrogen og lige under brynet.
Jeg vil klart anbefale denne øjenskygge teknik, og i behøver jo slet ikke bruge de samme farver og børster som mig!

Til sidst påfører jeg mascara, det her er min yndlings, men skal have købt en ny! Den er næsten tom.
Jeg bruger kun mascara på de øverste øjenvipper, da mine øjenvipper i forvejen er lange og mørke, og de nederste bare klumper sammen så snart de får mascara på. :(
Hvor meget mascara jeg bruger varierer også lidt, kommer an på humør og anledning! 

Det her er bare sådan jeg lægger min make-up, på en normal dag. Det er selvfølgelig ikke altid sådan jeg gør, nogle dage gider jeg ikke øjenskygge osv. haha ;) Selvom det efterhånden ikke tager mere end 2 minutter for mig, er blevet ret så rutineret med de make-up børster dér!

Jeg bruger ikke så meget foundation her om sommeren, eller generalt. Jeg købte denne her i April, da jeg var i London. Den giver en et frisk og 'vågent' look, derfor kommer jeg lidt under mine øjne, fordi jeg har tildens til render under øjnene, og så dupper jeg lidt på, hvis jeg har urenheder. Jeg bruger den faktisk som en slags concealer, og har næsten aldrig foundation i hele hovedet, jeg hader følelsen, hihi. 
Jeg kan godt lide at fremhæve mine kindben med lidt solskinspudder, denne her fra MAC er min yndlings. Det er først da jeg skrev dette indlæg at det gik op for mig jeg er en MAC-junkie haha.. Men det er nu noget godt stads!

Tid til hår! Jeg ordner altid mit hår tilsidst, fordi så kan jeg hæve det væk fra ansigtet imens jeg tager make-up på. 

Jeg krøller det for det meste, og inden jeg krøller det, beskytter jeg det selvfølgelige med varmebeskyttende spray. 
Uha, nu kommer den store hemmelighed! Jeg har fået mange spørgsmål, om hvordan jeg krøller mit hår hihi. Jeg bruger dette krøllejern, som jeg ved et tilfælde faldt over i Harrods i London. Det er fra et mærke der hedder 'José Eber'. Der er intet, der har kunnet krølle mit hår som det. Da jeg havde mine gamle krøllejern, skulle jeg sidde med hver enkelt tot i 12-20 sekunder, og så spray med en masse hårlak for at få det til at holde, bare et par timer! Nu skal jeg kun holde i 3-5 sekunder, og behøver ingen hårlak, og mine krøller holder til rigtigt meget (if you know what i mean! ;)). Ej haha, sjofle kommentarer aside, kan de sagtens holde i 2 dage, hvis man ikke går i bad. <3

Jeg krøller mit hår så tilfældigt som muligt, til hverdag. Der er intet system, og størrelsen af krøllerne varierer også. Jeg plejede at prøve at lave perfekte krøller, men ved i hvad? Det er for besværligt. Mit råd er at krølle det lidt tilfældigt, spray lidt hårlak i hvis nødvendigt, kast lidt rundt med det, og så gå ud af døren med den rigtige attitude, hihi! <3  
De krøller, som jeg lavede i dag. <3 Det tager ikke længere end 10 minutter for mig, med det nye krøllejern!
Okay, jeg ved godt det teknisk set ikke er hår eller make-up, men ville lige hurtigt også nævne neglelak!
Først tog jeg et lag af denne her Neglelak fra Essie, som jeg har fået af min søde kæreste. Den hedder 'Hard to get', og så lagde jeg et lag af OPI 'Princesses Rule' henover - som jeg har fået af den søde Maria, hihi. Det her er en ny kombination. Jeg er ikke en der typisk eksperimenterer med vilde farver på neglene, jeg holder mig til enten nude, rød eller baby-lyserød, helst fra ESSIE (de holder bare bedre) <3

Jeg håber at i kunne lide dette indlæg! Hvis i har flere spørgsmål eller forslag til hvad jeg skal blogge om må i endelig, endelig, endelig skrive det til mig <3
Og hvis i har nogle gode make-up/hår fif, vil jeg da også gerne høre fra jer :')

KYS OG KRAM <3







søndag den 29. juli 2012

Mini room makeover


Hej mine søde!
For nogle dage siden var min mor og jeg et smut i IKEA, hvor jeg købte nogle nye fine ting, til mit værelse. Jeg har før lavet et indlæg om mit værelse, og at "nu var jeg endelig tilfreds"... men, jeg elsker virkelig at indrette og pynte, så nu synes jeg altså, det var tid til en mini make-over igen! Denne gang var jeg lidt mere inspireret af 'fransk' stil, og hvide, lyse ting, hvorimod jeg før har søgt hen mod mere skrigende pink ting, og leopardprint. Så jeg ville lige vise jer hvordan der ser ud nu!
Den største forandring er nok mit skab. Ifør havde jeg ingen skuffer på mit værelse, udover i skrivebordet. Dette gjorde at jeg opbevarede undertøj, nattøj osv. i mærkelige små kasser, og det er virkelig skønt, nu at have fået et skab med skuffeplads! Nu er mit tøj mere organiseret. Sweet!
Der er dejlig meget 'hængeplads' i skabet, og jeg foretrækker at hænge mit tøj(udover jeans), så det er perfekt!
Overfor mit skab har jeg mit tøjstativ, hvor jeg hænger mit hvide og pænere tøj.

Henover mit stativ har jeg fået en hylde, hvor jeg har nogle af mine yndlingssko stillet frem, og disse 3 dekorative æsker, som indeholder mine tørklæder, bælter, punge, clutches osv. 

Mit make-up bord. I baggrunden ses mine gamle gardiner.
De mørkeblå gardiner er nu erstattet af disse søde blonde-gardiner! Det har virkelig givet mere lys i værelset, hvilket er dejligt. :D
De her kasser er super til at opbevare alle de underlige ting, man har på sit værelse, som man ikke vil skille sige af med, men egentlig ikke hører hjemme nogle steder. ;)
Sengen har fået en lille makeover! Silkedynen er nu gemt væk under et sengetæppe. Det her er vintage, Laura Ashley, og jeg fik det foræret af min farfars kone. Synes det var super sødt - og unikt! Leopardpuderne er erstattet med nogle hvide, og i midten sidder mine 3 bamser.  JA, jeg har bamser.  ;) Marie, fra Aristocats, som jeg købte sidste år i DisneyWorld Florida. Nulle, min første build-a-bear jeg fik som barn, og Tiffany, en build-a-bear min kæreste og jeg lavede på vores årsdag, hihi :') 
Et lille indblik i, hvordan der ellers ser ud i krogene af mit værelse. 





Og til sidst en glad Sandra, som endelig fik værelset på plads, på trods af en del bøvl med at samle skabet! 

Det er bare nogle småting, jeg har ændret, men synes det har gjort en stor forskel, og bliver helt glad når jeg træder ind på værelset, hihi! Håber virkelig i nyder ferien! <3

Kys og kram fra mig. <3

torsdag den 26. juli 2012

Hvad spiser jeg? + Træning


 Hej mine søde. <3

I dag vil jeg lave et indlæg, hvori jeg primært snakker om, hvad jeg spiser i løbet af en ganske almindelig dag. Der er nemlig nogle af jer, der har spurgt efter det. Jeg kan jo godt lide at blogge/'prædike' sundhed hihi, så jeg kan godt forstå, i tænker "Jamen, hvad spiser DU?" Jeg vil også lige fortælle jer lidt om hvordan det foregår, når jeg træner. Jeg håber i godt gider at høre om det, ellers må i lige smide en kommentar og brokke jer, eller bare klikke væk ;-) 

Morgenmad!
Mit yndlingsmåltid, og også dagens vigtigste. Jeg er A-menneske, jeg og elsker morgener! Så jeg er altid oppe og rumstere rundt i køkkenet, inden min familie overhovedet har fået øjnene op, hihi. Det er utrolig vigtigt at spise morgenmad, fordi man lige har sovet, og man har brug for at sætte forbrændingen i gang. Ellers går du bare rundt med en krop, som er på standby,  om man så må sige.
Nå, men til morgenmad spiser jeg altså havregryn, mmm, her med banan og mandel. Så har jeg en skål ved siden af, som jeg fylder med 2-3 stykker frugt. Det varierer lidt, men et af stykkerne er altid grape - med mindre vi er løbet tør for den lækre frugt. Så har jeg et stort glas vand, hvilket faktisk er mit andet på dagen. Det første jeg gør, når jeg vågner er nemlig at.. (okay, det første jeg gør er at tjekke min mobil), men efter det, drikker jeg et kæmpe glas vand, hihi! Udover det drikker jeg gerne en kop chai-te, som er min yndlings-te. 
Efter træning laver jeg en proteinshake med økologisk Valleproteinpulver fra Urtekram og bær. Jeg foretrækker den, da den er ikke er fyldt med sukker, mærkelige smagsforstærkere, aromaer og andet gøjl som proteinpulver har det med at være.
Sådan er min træning:
Når jeg træner, tager jeg ned i Fitness centeret. Dette sker 5 gange om ugen ca., men jeg har også meget tid her i ferien, så tvivler på jeg har tid til så meget, når jeg først starter i skolen. Men jeg nyder det!

Cardio: Jeg træner i ca. 1 1/2 time hver gang. De første 20 minutter crosstrainer jeg.
Styrke: Derefter laver jeg ca. en times styrketræning. Det varierer fra dag til dag, om jeg fokuserer på over eller underkroppen, alt efter hvor jeg er øm, fra forrige træning, hihi. Så det er forskelligt om jeg træner arme eller ben/booty. Jeg bruger mest maskinerne og vægtene til det, men laver også gode gamle armbøjninger, når jeg træner arme. Det tager ca 30 minutter.
 De næste 20-30 minutter laver jeg mave+ryg, det gør jeg hver gang jeg træner. Jeg har et indlæg hvor jeg uddyber hvordan jeg træner mave, i kan tjekke det ud her.
Efter det slutter jeg af med 10 minutters crosstraining yderligt, fordi jeg efterhånden har fået pulsen lidt ned, og gerne vil forlade fitness centeret med sved på panden (jeg bader derhjemme). Desuden vil jeg gerne have 30 minutters cardio, men har ikke tålmodigheden til at stå der en hel halv time i træk, haha!
 Til allersidst laver jeg yoga/strækker ud i ca. et kvarter, og så skal jeg ellers bare hjem og have noget mad! :')

Frokost-tid! 
Til frokost er jeg blevet bedre til at spise mine grøntsager, hihi. Frugt har jeg altid kunnet køre ned, men gud, hvor jeg dog ikke gad de forbandede grøntsager. Men endelig har jeg fundet noget jeg kan lide! I dag spiste jeg noget røget laks (nam), med spinatsalat m. solsikkekerner. Så havde jeg også 3 minigulerodder (elsker dem!), og så stegte jeg nogle grøntsager fra en frossen grøntsagsmiks på panden i noget olivenolie. 
Drak et stort glas vand, og så en juice fra Mor & The Juice, som jeg kalder det. Min mor er et geni med sin juicepresser. Denne her var kiwi, æble og ingefær. Spiste og drak imens jeg så Gossip Girl :D
Snack
Jeg er ikke typen der holder mig til de tre store måltider jeg skal gerne have en lind strøm af mad hele dagen, for at være tilfreds. ;) Derfor er jeg stor fan af snacks, og det her var min snack i eftermiddags. Nogle jordbær, brombær, nødder og tørrede goji-bær. Goji-bær har jeg først lige 'opdaget' for nyligt, de er super gode!
Til aftensmad..
.. spiser jeg som regel bare, hvad min mor serverer hihi! I aften stod den på friske rødspættefilleter stegt i rugmel, salat m. avocado, champignon, tomat og squash og Sweet Potatoes/Yams. Sweet potatoes, er til jer der ikke ved det, en rodfrugt som minder lidt om kartofler i konsistensen. De kan med fordel erstatte almindelige kartofler, da de er rigere på proteiner og ikke har et ligeså højt indhold af stivelse. De smager dejligt, især når de er bagt i ovnen, så de bliver sprøde.

Det er, hvad menuen har stået på i dag. Udover det i ser, har jeg småspist, af frugter og nødder, da jeg bare har tullet rundt i huset med min lillebror og fætter, som er hjemme fra Thailand, været nede og træne, og solet mig på terassen. Weekenden er fuld af planer, så jeg har nydt en stille og rolig dag! 

Jeg siger på ingen måde. at det er det, her i skal spise, eller noget. Det, der fungerer for mig, fungerer jo ikke nødvendigvis for andre. Dette var blot et lille indblik, i hvordan kosten har set ud her i sommerferien for mig. Det bliver nok lidt anderledes når jeg skal begynde at gå i skole inden i byen, der har jeg jo ikke tid til at stå og kokkerer. Men så må jeg jo bare være kreativ! 

Kys kys, håber i nyder sommeren! <3