søndag den 29. juli 2012

Mini room makeover


Hej mine søde!
For nogle dage siden var min mor og jeg et smut i IKEA, hvor jeg købte nogle nye fine ting, til mit værelse. Jeg har før lavet et indlæg om mit værelse, og at "nu var jeg endelig tilfreds"... men, jeg elsker virkelig at indrette og pynte, så nu synes jeg altså, det var tid til en mini make-over igen! Denne gang var jeg lidt mere inspireret af 'fransk' stil, og hvide, lyse ting, hvorimod jeg før har søgt hen mod mere skrigende pink ting, og leopardprint. Så jeg ville lige vise jer hvordan der ser ud nu!
Den største forandring er nok mit skab. Ifør havde jeg ingen skuffer på mit værelse, udover i skrivebordet. Dette gjorde at jeg opbevarede undertøj, nattøj osv. i mærkelige små kasser, og det er virkelig skønt, nu at have fået et skab med skuffeplads! Nu er mit tøj mere organiseret. Sweet!
Der er dejlig meget 'hængeplads' i skabet, og jeg foretrækker at hænge mit tøj(udover jeans), så det er perfekt!
Overfor mit skab har jeg mit tøjstativ, hvor jeg hænger mit hvide og pænere tøj.

Henover mit stativ har jeg fået en hylde, hvor jeg har nogle af mine yndlingssko stillet frem, og disse 3 dekorative æsker, som indeholder mine tørklæder, bælter, punge, clutches osv. 

Mit make-up bord. I baggrunden ses mine gamle gardiner.
De mørkeblå gardiner er nu erstattet af disse søde blonde-gardiner! Det har virkelig givet mere lys i værelset, hvilket er dejligt. :D
De her kasser er super til at opbevare alle de underlige ting, man har på sit værelse, som man ikke vil skille sige af med, men egentlig ikke hører hjemme nogle steder. ;)
Sengen har fået en lille makeover! Silkedynen er nu gemt væk under et sengetæppe. Det her er vintage, Laura Ashley, og jeg fik det foræret af min farfars kone. Synes det var super sødt - og unikt! Leopardpuderne er erstattet med nogle hvide, og i midten sidder mine 3 bamser.  JA, jeg har bamser.  ;) Marie, fra Aristocats, som jeg købte sidste år i DisneyWorld Florida. Nulle, min første build-a-bear jeg fik som barn, og Tiffany, en build-a-bear min kæreste og jeg lavede på vores årsdag, hihi :') 
Et lille indblik i, hvordan der ellers ser ud i krogene af mit værelse. 





Og til sidst en glad Sandra, som endelig fik værelset på plads, på trods af en del bøvl med at samle skabet! 

Det er bare nogle småting, jeg har ændret, men synes det har gjort en stor forskel, og bliver helt glad når jeg træder ind på værelset, hihi! Håber virkelig i nyder ferien! <3

Kys og kram fra mig. <3

3 kommentarer:

  1. Hvor er det bare blevet lækkert!

    SvarSlet
  2. Super fedt! Lækre møbler og super fine billeder. Bliver lige fast læser :)

    Knus Mette
    Kig gerne lige forbi min blog
    Wordswithoutapen.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Hvor er dine nye gardiner fra?

    SvarSlet