onsdag den 8. august 2012

Back 2 School: Lækker madpakke!


Hej bloggen<3

Jeg tror godt, at vi alle kan blive enige om, at der ikke er noget synderligt sexet ved en madpakke, haha!
Men hvis man tager et par minutter til liige at få lavet noget ordenligt, aftenen inden man tager i skole, kan det gøre en kæmpe forskel.
Jeg ved nemlig fra mig selv, at jeg sagtens har kunnet finde på at bare smide min madpakke ud, hvis det ikke var noget, jeg havde lyst til, og så bare gå rundt og være sulten. Ellers endte jeg med at smutte over i kantinen og købte et sørgeligt pølsehorn. Ingen af de muligheder er særlig sunde, så jeg kommer her med lidt madinspiration, der forhåbentligt kan hjælpe med at undgå den situation, i forbindelse med skolestarten lige om hjørnet! 

Til madøret: Pizza + Nøddemix m. chokolade
Til jer derude der får en sukkercraving midt på dagen. Pizza, nøddemix, 3 skoleagurker og et pink lady æble. 

'Flad-mave'-pizza
I stedet for at proppe dig med en pizza fra det lokale pizzaria, som oftest efterlader en med en ulækker og oppustet følelse, så prøv i stedet at lave din egen.
En fuldkornstortilla fungerer fint som bund, og byt pepperonien ud med kalkun-bacon, som kun har 6% fedt! Det kan typisk findes sammen med almindelig bacon, i Irma, Superbest mm.
 Jeg har valgt at komme grønne bønner og brocolli på min, men peberfrugt, champignon, tomat, oliven osv. kunne også være lækkert! Køleskabet var bare ved at være lidt tomt, hihi.
Den tager ikke mange sekunder at smække sammen, og så skal den bare have 10-15 minutter i ovnen på 175 grader.
Bagefter kan du skære den ud, så den passer i din madkasse, eller pakke stykkerne ind i sølvpapir.

Nøddemix m. chokolade

Få styr på sukkertræningen med det naturlige frugtsukker fra de tørrede frugter/bær, og den mørke chokolade, og hold dig mæt med lækre nødder!  Lav din egen hjemmelavede 'trail-mix'.
Bran-flakes smager godt, og er rige på fibre som holder dig mæt. Smid en lille håndfuld ned i blandingen!
Udover det har jeg også brugt cashewnødder, og hasselnødder. Andre nødder kunne være peanuts, mandler, pistachie mm.
Tørrede bær/frugter er et godt alternativ til Haribo;) Her har jeg brugt goji-bær og tørrede æbletern, fra Urtekram. Mine favoritter indebærer også tørrede abrikoser, mango og tranebær.
Tilsidst kan du knække noget mørk chokolade i små stykker, og blande det hele sammen. Mmm... <3
Til 'dipperen': Rugbrødssticks m. hummus + pastasalat
Her har jeg lavet en pastasalat m. grov pasta, brocolli & peberfrugt. Kom gerne andre grøntsager i!
Gulerodsstænger, sukkerærter og ristede rugbrødsstænger er lækre at dyppe i lidt hummus, eller din yndlings-dip eller dressing (for eksempel Miso Dip fra Sticks'n'Sushi, som man kan købe med hjem!) Det er ihvertfald mere spændene end en klassisk rugbrødsmad, hvis i spørger mig ;)

Spar tid: Imens du koger pastaerne, kan du skære grøntsagerne og riste rugbrødet. 

Til smoothie-elskeren: Kyllingewraps + smoothie 
En grov wrap m. kylling og grøntsager ligger en god bund! Innocent laver nogle geniale smoothies, godt nok til 'Kids', men whatever.. ;) Bær og sukkerærter ved siden af giver dig noget at tygge på, og en portion mandler hjælper på koncentrationen og mætheden. 

Kyllinge-wrap
Det tager ikke lang tid at lave en wrap! Vælg dine yndlingsgrøntsager og et magert pålæg, som kylling eller kalkun. Et alternativ kunne også være røget laks eller parmaskinke. Glem ikke salaten! Det er en god måde at snige det grønne ind, uden man bemærker det ;) Min favorit er spinat.
Sæt en elastik omkring din wrap, hvis du som jeg, ikke kan spise sådan én uden at få mad ud over det hele..


Til snack-elskere: Salat og snacks 
Hvis du som jeg elsker ting i ministørrelse, er det her lige noget for dig!
En salat i en plastholder er en god idé til madpakken.
Salat er lækkert og sundt, men mætter ikke så meget! Derfor har jeg ved siden af kommet 3 af mine sunde yndlings-snacks i beholdere, og vedlagt en banan for at få noget mere i mavsen. Det går jo ikke man sidder dér og er sulten i matematik-timen..

I min salat har jeg brugt spinat, jordbær, cashewnødder og squash. Hvad jeg bruger, afhænger sådan set af hvad der er i køleskabet, så sommetider får jeg nogle alternative kombinationer, hihi.
Som 'snack' har jeg nøddemix, tørrede æbletern, og tørrede mango-chips. Til måltider kan jeg godt lide at spise mange små ting, i stedet for én stor portion af kun én ting! 

De små beholdere og plastbokse, har jeg fundet helt tilfældigt i Kvickly og i Netto. Så hold øjnene åbne hvis du er ude og handle med moar!
Den rumindelte madkasse har vi haft lææænge, men jeg har fundet nogle alternativer til jer. 
http://helsebarn.dk/madkasser-74/madboks-groen-1453.html
http://www.funky-living.com/product.asp?product=100

Jeg vil gerne lige sige, at jeg ikke er 'sundhedsekspert' eller noget. Jeg er bare en ung pige, der prøver at leve så sundt som muligt, og det her er nogle idéer jeg er kommet på. :)
 Desuden siger jeg ikke, at i skal spise lige præcis det her, eller noget hihi, og i kan også sagtens lave portionerne større, variere og tilpasse dem som i nu ønsker. 


Jeg håber i har fået lidt mad-inspiration til det nye skoleår nu, det har jeg i hvert fald! 

Sunde kys og kram fra mig! xoxo


9 kommentarer:

  1. Rigtig fint indlæg, og super inspiration til alle os der skal til at starte i skole igen, og ikke lige har råd til at gå i kantinen hver dag :-)

    SvarSlet
  2. ELSKER DIN BLOG!
    Du gav mig en MASSE gode idér til madpakken dér!
    Tænkte på om du ikke kunne lave youtube videoer igen? Det kunne være fedt!!! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for rosen! Ved ikke helt om jeg tør kaste mig ud i videoer igen, hihi <3

      Slet
  3. Hej Sandra :)
    Din blog er helt vild fed og har derfor nomineret den til en Liebster Blog Award! :)
    Du kan læse mere om det her: http://cecilie-swaggerlife.blogspot.dk/2012/08/liebster-blog-award.html

    Stort tillykke! <3

    Knus Cecilie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, hvor er du sød, tak :) <3

      Slet
    2. Det var så lidt! Bliv ved med det du laver, for det er fantastisk! <3

      Mange knus Cecilie

      Slet
  4. Sikke en masse fine ideer - jeg skal starte igen i skole sidst i august, så det er ikke værst at have nogle gode forslag i baghovedet, til skolestart (:

    - Anne

    SvarSlet
  5. det er virkelig nogle gode forslag! jeg kan dog ikke rigtig selv følge dem da jeg skal på efterskole, men så har jeg da nogle ideer til hvad jeg kan spise når jeg engang imellem er hjemme! (-:

    ps. jeg elsker din blog og du er virkelig smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, super! Tusind tak, er rigtig glad for at høre du kan lide min blog <3

      Slet